Denne guide giver dig et overblik de forskellige legetøjsbutikker der er på nettet.
Som kvinde med børn, mand, husholdning, job, fritid og personlige mål og interesser er det ikke altid man synes det er superfedt at skulle gennemtrawle Toys’R’Us eller BR på tidspunkter hvor alle de andre mødre og fædre også har fri – det er ganske enkelt ikke godt for stressniveauet. Derfor er det en gave til alle kvinder, at legetøjsbutikkerne begynder at poppe op på nettet i stor stil nu. Det betyder ikke mindst, at vi kan sætte os ned, når VI har tid og i ro og mag, med en kop kaffe og uden at blive tromlet ned af andre fortravlede husmødre som os selv, og undersøge markedet og træffe de rigtige beslutninger før vi køber nyt legetøj til ungerne.
Her finder du en guide til de bedste steder at shoppe legetøj på nettet. Kender du til et sted, der mangler på listen, så skriv det endelig på i kommentarfeltet, og vær med til at hjælpe os andre travle forældre med at udvide vores ”jagtmarker”.
Emmas Verden
Siden skiller sig ikke ud, hverken layoutmæssigt eller indholdsmæssigt, men her er masser af godt legetøj til ganske fornuftige priser, og så er der en god gaveguide, hvor de bedste forslag til gaver indenfor forskellige prisklasser er overskueligt listet op. Det gør det nemt og det kan vi lide. Og så kan vi også rigtigt godt lide, at der er en fast fragtpris på 49 kr. Så er der ingen ubehagelige overraskelser og det er en pris man kan forholde sig til. Og så en fin lille detalje, der alligevel giver siden noget de andre ikke har: På forsiden er der en lang liste over produktkategorier. I stedet for at klikke ind på alle sider, er der en smart lille mouseover-effekt. Når du holder musen over hver produktkategori kommer der efter et sekunds tid en lille tekstboks med beskrivelse af kategorien. Thumbs up for en lækker detalje.
Klodsmajor
Gennemført netshop og en ”rigtig” butik i Esromgade i København. Her kan du shoppe hvis du er principfast og dit barn kun skal have det bedste af det bedste. Legetøj med praleværdi. Håndlavet og prisbelønnet legetøj – og selvfølgelig også meget andet, men helt klart en shop der stråler af kvalitet. Og så kan man altså ikke lade være med at forelske sig i deres rabatordning med ældresagen. Medlemmer af ældresagen kan handle med 12% rabat, og dermed sikre sig legetøj til børnebørnene til en fornuftig pris.
Eurotoys
Hvis man kan tale om at kategorisere legetøjsshops i henholdsvis de hyggelige og de kommercielle, så ligger Eurotoys helt klart i den kommercielle. Men det gør den ikke dårligere end de andre. Her er blot ikke lagt vægt på nicher som bæredygtighed, økologi og social ansvarlighed – her sælges legetøj, og her sælges masser af det. Shoppen har et helt enormt udvalg, inklusiv børnetøj og babyudstyr.
Glade Unger
Her får du kvalitetslegetøj, og du betaler også for det. Det er virkelig kræs når man kigger rundt i sortimentet, men det ligger også i en prisklasse væsentligt over BR niveau. Men her skal du shoppe hvis det virkeligt skal være noget særligt. Og så kan du købe ind til fødselsdagen, til ferien, til barnevognen… ja, kig forbi og lad dig inspirere. Og når du så er der, så tag lige et kig i menuen under ”udklædning”. Får du også lyst til at shoppe løs?
Lirumlarumleg
Det her er en af de sider, man skal passe på med at gå ind på, for man kan fortabe sig i et univers af lækre ting til børnene – både legetøj, børnetøj, udstyr og tilbehør og – ikke mindst – et herligt menupunkt med restsalg af legetøj med en besparelse på op til 70%. Lirumlarumleg vandt E-handelsprisen for 2010.
Legeakademiet
Hvis man må have en favorit, så er det www.legeakademiet.dk. Her er legetøj i alle kategorier, en superlet og overskuelig shop at navigere rundt i, priser der dækker alt fra dyrt kvalitets- og mærkelegetøj, legetøjskoncepter og legetøj i en prisklasse der gør, at man bare kan shoppe løs. Er I en familie der elsker at opholde jer udendørs er der hér rig mulighed for at forsyne haven og terrassen med aktiviteter til aldeles fornuftige priser. Sæt i gang – shop løs!
Netgiraffen
Masser af lækkert trælegetøj skal absolut fremhæves. Netgiraffen har dog også meget andet spændende legetøj, og deres lagersalg kan du købe masser af konsolspil til uhørt lave priser. Og så har Netgiraffen den allerbedste vurdering hos Trustpilot.
Den gamle skole
www.dengamleskole.dk
Her er fokus lagt på legetøj der fremmer læring, nysgerrighed og udforskning af verden og i særdeleshed naturen. Hjemmesiden er forfriskende anderledes og ”gammeldags” at se på, og man føler sig hensat til… Ja, en gammel skole. Det har en sjov og anderledes virkning og det emmer af kvalitet og integritet.
Den lille basar
Et rimeligt misvisende domænenavn, for på denne liste er det den største hjemmeside af alle, i hvert fald når man går ud fra hjemmesiden. Her er rigtigt meget legetøj at vælge imellem. Udover størrelsen adskiller den sig ikke markant rent indholdsmæssigt fra mange af de andre sider, men Den lille basar er kommet med på listen for virksomhedens fokus på social ansvarlighed – ét af tidens helt store buzz words. Vi har jo så travlt og vi vil så gerne være gode, derfor er det dejligt at kunne være god MENS man shopper, og det kan man på her. Du kan støtte familier med kræftramte børn og verdensnaturfonden og så er Den Lille Bazar et co2-neutralt website.
RSS Feed
Posted in
Tags: