Valentinsdag

Valentinsdag (d.14 februar) har de seneste år banet sig frem som et romantisk tradition i Danmark med klassiske gaver som blomster og smykker. Der er dog mere bag Valentinsdag end blomsterudbringning, chokoladeforretninger og smykkebutikker, og mange lider af den fejlopfattelse, at dagen blot er en mærkedag skabt af virksomheder for at øge salg.


Historien bag Valentinsdag

Men der ér faktisk en historie bag dagen, oven i købet en historie, der har figureret i den kirkelige liturgi, og budskabet er ikke til at tage fejl af, nemlig at give rum til kærligheden, så den kan vokse og udvikle sig. Om man så vælger at bruge Valentinsdag som en undskyldning, eller tilskyndelse om man vil, til at udtrykke sin kærlighed, eller om man hellere vil gøre det alle de andre dage, er selvfølgelig op til en selv, men Verden har brug for Valentinsdagens budskab om at lade kærligheden blomstre.

Dagen er opkaldt efter den kristne romerske præst, Valentin, der blev halshugget d. 14. februar omkring år 269 e.Kr. Der går flere historier om hans bedrifter. Den ene historie går ud på, at den romerske kejser Claudius II havde forbudt de romerske soldater at gifte sig, men i trods og for at hylde kristendommen, fortsatte Valentin med at vie de unge mænd med deres kvinder. Valentin blev taget til fange og dømt til døden ved halshugning.

Den anden historie går ud på, at Valentin under forfølgelsen af de kristne i Rom, hjalp de forfulgte med at skjule sig. Valentin blev taget til fange og smidt i fængsel. Her blev han ven med fangevogterens blinde datter, og ved et mirakel gav han hende synet igen. Herefter omvendte pigens familie sig til kristendommen, til stor fortrydelse for Kejseren, og Valentin blev nu dømt til døden. Inden henrettelsen nåede han at sende et brev til pigen, hvori han iflg. historien erklærer hende sin kærlighed.

Efter kristendommens indførelse som statsreligion i Romerriget fik kejser og kirken travlt med at kristne flere af de eksisterende romerske helligdage, her i blandt solhvervsfesten og forårsfesten. Solhvervsfesten blev til fejringen af Jesu’ fødsel d. 25. december og forårsfesten d. 15. februar blev ”flyttet” til Valentins dødsdag d. 14. februar, og hyldede nu i stedet kærlighedens budskab – en festlighed der gik fint i spænd med den romerske fejring af forårets komme.

Så d. 14. februar, og fejringen af Skt. Valentin, har været en del af kirkeåret her i Danmark helt frem til 1969. I dag er det dog ikke længere en del af den kirkelige liturgi og derfor forsvandt mærkedagen også en periode fra landet, men er siden blevet genindført som en romantisk mærkedag, stærkt inspireret af USA, hvor dagen altid har haft en stor betydning. Her sendes der hvert år d. 14. februar omkring 190 mio valentinskort. I Danmark er dagen blomsterforretningernes store dag, men man kan jo vise sin kærlighed på mange måder, og med årene er salget af en romantisk valentinsgave d. 14. februar vokset eksplosivt.

Del dine erfaringer om Valentinsdag

Har du gaveideer, forslag eller generelle meninger om Valentinsdag, så er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.


You can leave a response, or trackback from your own site.

2 Responses to “Valentinsdag”

  1. Valentinsdag – alt det du ikke vidste…

    Kender du historien bag Valentinsdag? Tror du også, at dagen er skabt af blomster- og chokoladehandlere? Der er meget mere bag fortællingen om Valentinsdag – læs hele historien her….

  2. Martin says:

    Valentinsdag er for mig en dejlig dag, hvor jeg kan forkæle og hygge lidt ekstra, sammen med min kæreste.

    Om den er skabt på grund af kommercielle grunde, betyder ikke så meget for mig, da den kun bringe positive ting, til mig liv.

    Ha’ en dejlig romantisk Valentinsdag!

Leave a Reply

Powered by WordPress